SKRÆDDERSY MATERIALER TIL DIT ARRANGEMENT

Vil du eller din organisation afholde en fællesspisning? Her kan du hurtigt udarbejde forskellige materialer, som du kan bruge til at reklamere for dit arrangement. Du kan tilpasse materialet, så det passer til netop dit behov.

Nedenfor finder du invitationer, navneskilte og samtalestarter, du kan lave din egen A3 plakat og få ideer til at få din fællesspisning omtalt i pressen.

PDF-bygger

Med PDF-byggeren kan du tilpasse tekster og logoer. Det er nemt at bruge PDF-byggeren: Du indsætter selv den ønskede tekst og, hvis din organisation er med i Folkebevægelsen mod Ensomhed, kan du vælge dit eget logo fra logobiblioteket. Herefter skaber PDF-byggeren en PDF, som du gemmer på din computer og efterfølgende kan printe, sende videre til trykkeriet, eller sende som en annonce til fx en avis.

Få en oversigt alt det materiale som du kan tilpasse her.

Inspirationsmateriale

 

Plakat

 

Invitationer

 

Download invitationer

 

Download Navneskilte

Download Klima-Samtalestarter.

 

Download Samtalemenu.

Download Tip en 13’er

Pressemateriale

Guide: Sådan får du dit arrangement i lokal- og ugeavisen

Hvis du ikke tidligere har beskæftiget dig med presse, kan det være vanskeligt at vide, hvem man skal ringe eller sende ens pressemeddelelse til.

Derfor har vi udarbejdet et par generelle råd, der i rigtig mange tilfælde kan bruges til at opnå for- eller efteromtale af jeres arrangement.

Find de lokale aviser/journalister
Først skal du finde mailadresse eller telefonnummer til din lokale ugeavis.

Find i den trykte avis: Hvis du har avisen på tryk, kan du som regel finde mailadresse og telefonnummer til avisen på side 2.

Find på hjemmeside: På avisens hjemmeside er der typisk kontaktoplysninger nederst på siden.

Ring: Ring til den lokale avis og forhør dig, om journalisten ikke har lyst til at kigge forbi til jeres arrangement – eller udarbejde en omtale forud for arrangementet. Helst et par uger før, så de kan nå at få omtalen med i ugeavisen.

Forbered gerne et par stikord til, hvorfor det er et interessant arrangement at få med i avisen. Jo bedre du kan forklare, hvorfor det er en god/vigtig historie, jo nemmere kan journalisten også forstå det.
Fx:

  • Jo mere vi spiser sammen, jo gladere bliver vi.
  • Vores mål er at få folk her i byen til at mødes sammen omkring spisebordet – også med nogle, som man normalt ikke spiser sammen med.
  • For mange kan det være svært eller et tabu at gå alene til en fællesspisning og møde nye mennesker. Derfor opfordrer vi alle til at invitere en ven, bekendt
    eller nabo med til vores arrangement – og med ind i fællesskabet.
  • Vi håber, at vi efterfølgende kan motivere vores gæster til at tage initiativ til også resten af året at mødes med andre, de normalt ikke møder, over et måltid mad.

E-mail: Du kan også lave en lille pressemeddelelse om eventet og e-maile den direkte til avisen og høre, om det kunne være en historie for dem.

Billeder: Tager I selv billeder, eller får i besøg af en journalist, der gerne vil tage billeder, så spørg gæsterne om de har noget imod at få taget billeder, der muligvis offentliggøres.

 

Opfølgning
Hvis du har sendt avisen en pressemeddelelse – og ikke har fået svar – så ring eller skriv høfligt og hør, om de har haft lejlighed til at se på historien. På den måde sikrer du dig, at de i hvert fald overvejer og har set historien.

Hvis avisen ikke bider på …
Skulle avisen ikke bide på, så forsøg let at tilpas teksten og brug den evt. på jeres hjemmeside, Facebook eller andre medier, hvor I selv kan lægge tekst op.

Til toppen